Hold & Setup

B&U-hold

Vi har overordnet opdelt vores B&U i 4 teams - afhængig af niveau og ambitioner. 

    Læs mere om de 4 hold nedenfor!

    Cykelvejene - de to spor

    I vores træning, opdeling og setup forsøger vi at tilgodese børnenes alder og pubertets-niveau.

    Læs mere om "de to spor" nedenfor!

    Formålet er, at alle har en god oplevelse i VCK!

    De 4 hold i B&U

    Setup i B&U (U11-U17)

    I 2024 ændrede vi opdelingen i B&U fra aldersopdelt til en opdeling i 4 hold – efter niveau, ambitioner og fysik – og ikke efter alder!
    Det håber vi kan føre til bedre cykeloplevelser – for alle!

    Målsætning

    Med en god oplevelse mener vi, at man træner med nogle på cirka samme niveau - når det gælder cykelform og tilgang til cykling (er det hygge eller race :-))

    De 4 hold

    De 4 hold i overskrifter:

    • Hold D: Klar på en tur med kammeraterne – med et par bakker og spurter...og hygge
    • Hold C: Klar på en god tur med lidt race og spurter – uden at det bliver alt for vildt og hårdt
    • Hold B: Klar på god træning og kører enkelte licensløb, men vægter også teenagelivet højt
    • Hold A: Klar på race, kører licensløb hver weekend og prioriterer cykling meget højt

    Hvem er på hvilket hold?

    Under alle B&U-ryttere ses "Hold X" under informationen "Medlemsnummer" i Holdsport.

    Åbenhed og fleksibilitet

    Det er vigtigt, at vi har en åbenhed om holdene. Det skal ikke "fejes ind under gulvtæppet". Trænerne er klar til at forklare og begrunde - og ryttere og forældre ligeså. På den måde finder vi det rette hold til alle.

    Desuden må alle meget gerne rykke ned eller op på "dagsbasis" - hvis man er lidt træt eller måske vil prøve sig af på et højere niveau.

    Derudover vil der løbende - i åben dialog - blive ændret på holdene, da vi ofte ser meget store spring hos de unge ryttere.

    Ændringer i Holdsport

    I Holdsport er setuppet:

    • Alle B&U-ryttere er samlet i "B&U"
    • Der er oprettet en træning for hvert B&U-hold til alle træninger
    • Ryttere tilmelder sig træning på det hold, som de tilhører - eller holdet over/under (som nævnt ovenfor)
    • Assistenter og trænere tilmelder sig tilsvarende

    Nye ryttere

    Nye ryttere placeres i en gruppe efter de første par ture.


    Trænerteamets formål med de 4 hold

    Trænerteamets formål med de 4 hold:

    • At dele alle træninger op i relevante "grupper - så alle både har det sjovt og får den ønskede træning
    • At allokere de rette trænere og assistenter til hvert hold - antal og kompetencer
    • At have et grundlag for en åben dialog om niveau og ambitioner med den enkelte rytter og forældre


    Dialog i trænergruppen

    Der oprettes en Messenger-gruppe for alle trænere og assistenter. Her kan vi koordinere hjælp til træning o.l.

    Træner med ansvar

    Til alle træninger vil der være en ansvarlig træner - med ansvaret for rute, træning o.l.

    Hvis man bliver forhindret, så byttes internt - benyt evt. Messenger-gruppen.

    Mangler vi trænere/assistenter til en træning, så slår vi nogle af holdene sammen.

    Træning i praksis

    Som udgangspunkt træner hvert hold selv.

    Dog vil en del træning bliver lagt på en måde, så flere hold kan træne sammen. Både pga. fremmødet og for at reduceret behovet for trænere.

    I stedet kan der så ske en opdeling til træningen, hvor nogle ryttere skal køre på én måde - og en anden gruppe skal køre på en anden måde (eks. rulleskift, bakke, spurter eller ?).

    Trænere og assistenter

    Vi opfordrer til, at alle forældre melder sig til at hjælpe. Hvis man ikke har en racer, så må man meget gerne hjælpe på Hold D, hvor vi ofte vil benytte løbebanen ved Rosborg Gymnasium.

    Læs mere

    Læs mere om B&U-holdet i VCK >

    De to spor

    Overordnet om figuren:

    • Før puberteten er der kun fokus på sjov, hygge og lidt race
    • I puberteten vælger børnene overordnet imellem to "cykelveje" - motion eller elite

    Formål med modellen i VCK:

    • Vi vil favne børn i alle aldre
    • Vi vil favne både motionister og elite